torsdag den 20. oktober 2011

Pimpet stjerne islænder - UFO nr 4

Så er målet for mit "strik UFO'er i oktober" nået.  Nr. 4 er af pindene og taget i brug. Det er en Islænder strikket efter Gudrun&Gudruns klassiske Stjerne trøje. Sidst jeg forsøgte at strikke den ( et par år siden) skrottede jeg projektet da jeg ikke kunne får mønsteret pænt på ærmerne - jeg har savnet at have en trøje der var i udtrykket som dem fra Gudrun&Gudrun ( og ikke dem jeg selv kunne strikke i noget tyndere garn og "pænere" udtryk. ) Nu syntes jeg det er lykkes. Min er en sammenblanding af flere af deres trøjer - de flerfarvede - ligner dog mest den hvor de strikker grønt i bærestykket. Jeg har bøvlet lidt med bærestykket - det blev bare ikke rigtigt ! Enten for stramt over skulderen eller for løst i halsen, så den flaprede. Nu er den god - skal bare lige "gåes" til. Jeg læste mig nemlig til, at ærmerne skulle være så stramme at de nærmest skulle "rulles" på de første gange man bruger den. Det er mine :-) Ved også af erfaring at Islænder vokser i brug !

Fakta:
Stjerne islænder af eget design.
Forbrug: Garnet er det såkaldte plade garn, Ístex Plötulopi / Unspun Icelandic,  der kan købes rigtig mange steder. Det ligger i plader af 100 gram . Jeg kender ikke helt mit forbrug af de enkelte garner - men ved at jeg har brugt 2 af den lyse grå - og knapt så meget blå som mørk grå. Den vejer 300 gram.
Strikket på pind 8

Hot or not - ved det ikke . Syntes den ser smart ud når den ligger på bordet - men blå er bare ikke mig


Nu overvejer jeg så bare om jeg skal "give mig selv fri" fra UFO'er nu hvor målet er nået ( har så mange ting jeg gerne vil igang med ) eller om jeg skal fortsætte måneden ud ? Der ligger blant andet en "Amanda" i strikkekurven, som jeg rigtig gerne vil have, men som er så kedelig at strikke.

8 kommentarer:

Berit sagde ...

UFO Nr. 4 ser bare så lækker ud, så du må igang med at gå den til.

Flot som du har holdt fast i din målsætning. Gid jeg kunne... :-)

Irene sagde ...

Synes den er blevet rigtig, rigtig flot!

ohhhappy sagde ...

Hvor er den bare fin! Har kigget meget på gudrun og gudruns trøjer og cardigans, men de er desværre lige lidt for dyre i forhold til budgettet... Så har også overvejet, at prøve, at strikke en selv. Er dog meget i tvivl om mine strikke-kundskaber rækker langt nok. Og så synes jeg også, det er svært, at finde en god opskrift. Kan ikke det der med at lave mine helt egne endnu...

Karen sagde ...

Hvor er den blevet flot!!!! Og UFO nr 4??? Det er da fantastisk så meget du får fra hånden....nu har du da vist fortjent at starte et helt nyt strikketøj op, har du ikke?
Kh Karen

snakkemunn sagde ...

Synes denne genseren er kjempefin. :))

Gitte sagde ...

Altså - den er da hammerlækker!!! Det er da et must i vintergarderoben ;-)

Kan godt huske at du sad og bøvlede med et ærme til en strik in engang.

Imponerende med et mønster!

Lykke sagde ...

Den ser super flot ud - sejt at du selv har passet opskriften til!
Jeg synes du har været rigtig dygtig med alle dine UFO'er, så nu skal du have lov til at skeje ud!

Lin sagde ...

Jøsses hvor er den flot. Sikke et arbejde. Din hue i sidste indlæg kan jeg godt lide.